Allan Olsen holder foredrag om følgende emner:

unge og alkohol

Hvordan skabes afhængigheden, og hvordan undgås den?

Livskvalitet

At sætte nye mål og nå dem!

alkohol og erhversliv 

Hvorfor er det et større problem, end mange vil erkende?

Kriminalitet og resocialisering 
bandekultur og subkultur

Jeg tog en anden vej

I dette foredrag kan du høre skuespiller Allan Olsen fortælle om, hvordan han allerede i sin tidlige ungdom fik et alvorligt alkoholmisbrug, der formentlig ville have kostet ham livet i en forholdsvis ung alder. Men som 33-årig gav han et ultimativt løfte til sig selv og sin familie: Han ville aldrig drikke mere.


Det løfte har han holdt siden. Allan Olsen lever stadig med alkoholen tæt inde på livet, men i dag hjælper han andre med at vende ryggen til alkohol og stoffer. Han har i flere år arbejdet i danske fængsler som rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer, og han ved derfor alt om, hvordan narkotika og alkohol kan ødelægge  livet for mange mennesker.


Allan Olsen fortæller åbent og ærligt om hele sit liv, om at nå bunden og ændre kursen  for livet og om kampen ud af afhængigheden. Glæd dig til at høre en gribende fortælling om Allans op- og nedture.


I bogen  “Jeg tog en anden vej” (2018) beskriver Allan Olsen åbenhjertigt om sin nedtur. Om en vanskelig barndom og ungdom. Om hans fantastiske skuespillerkarriere, der begyndte allerede, mens han endnu stod i lære som glarmester. Og om livet i dag og hans arbejde med at hjælpe andre mennesker ud af deres misbrug. 

Charmerende, underholdende og dejligt med et foredrag, hvor det er manden alene, vi kigger på - og ikke PowerPoints. Jeg er fuldt ud tilfreds med foredraget"

Midt i livet

Allan Olsen har i forbindelse med udgivelsen af sin anden bog “Midt i livet” skabt et nyt foredrag, der handler om, hvordan man sætter sig nye mål i tilværelsen, og hvordan det så også lykkes at gennemføre dem. Han fortæller meget levende om sine egne betragtninger om livets forhold:


Om at være søn, far, mand, skuespiller og ganske enkelt, om at være et menneske på vej gennem livet. Før fyldte alkoholen meget i hverdagen, nu fylder Allan Olsen livet med andre stimulanser som sport, rejser og mange andre oplevelser, der giver en enorm livsglæde og indhold i hverdagen.


Allan Olsen er kendt for sine meget levende og humoristiske foredrag om
livet på godt og ondt.

BOOK ET FOREDRAG I DAG